Nikoline Liv Andersen - Eden

I krydsfeltet mellem kunst og design udfolder Nikoline Liv Andersen en frodig og detaljerig tekstilfortolkning af Edens Have midt i Nikolaj Kunsthal

De tekstile relieffer og skulpturer fortæller historier om næstekærlighed, frugtbarhed og tro, men også synd, tvivl og fremmedgjorthed. 

Eden er inspireret af livet såvel som angsten for døden, og tematisk er Nikoline Liv Andersen optaget af forholdet mellem menneske og natur.  

Nikoline Liv Andersen har tidligere arbejdet som designer for det italienske fashion brand Fendi og Saga Furs. Hun har desuden fungeret som costume designer for Björk på hendes Vulnicura Tour i 2015.

Udstillingen Eden er Nikoline Liv Andersens største soloudstilling til dato.

Hvor: Nedre Galleri 
Hvornår: 4/9 – 16/1