Copenhagen Short Film Festival i Nikolaj Kunsthal

Som en del af kortfilmfestivalen er det muligt at opleve en fremvisning af kunst- og eksperimentalfilm i Nikolaj Kunsthal 7. november

Programmet som præsenteres i Nikolaj Kunsthal, består af kunst- og eksperimentalfilm. Der er samlet et udvalg af film med tendenser til at udforske vores horisonter; satire, animationer, essay, videokunst og eksperimenterende dokumentarfilm. Her finder du film, der udfordrer konceptet om lineær fortælling og udforsker dristig æstetik. 

Dørene vil åbne klokken 18:00 i Nikolaj Kunsthal. Her vil du have mulighed for at opleve Nikolaj Kunsthals udstilling ”Kunstnernes København”, der - i anledning af World Capital of Architecture - zoomer ind på fremstillinger af byen oplevet gennem kunstnerøjne. Med bidrag fra bl.a. SUPERFLEX, Uffe Isolotto og Sahar Jamili. 

 

Aftenen vil bestå af to filmvisninger hhv. kl. 18:30 og kl. 19:40. Tjek tidsplan og program her - inkl. henvisning til billetsalg