Nikolaj Tårn er under renovation. Tag en tur med vores VR-brille i stedet

Sammen med produktionsstudiet Khora har vi udviklet en brille, der giver virtuel adgang til udsigten fra vores nedlukkede tårn  

Nikolaj Tårn er desværre midlertidigt lukket grundet renovering. I skrivende stund ved vi ikke ikke helt præcist, hvornår vi igen kan sende gæster op i det gamle kirketårn.

Heldigvis har vi - sammen med det prisvindende VR- og AR-produktionsstudie Khora - udviklet en virtuel tur op i Nikolaj Tårn.

Kom derfor ind og prøv vores VR-brille. Den sender dig helt til tops - med en forrygende panoramisk udsigt i 35 meters højde. Herfra er der udsyn til hele København. Undervejs vil historien om det historiske tårn på Nikolaj Plads blive foldet ud i både billeder og lyd.